Deltagernes oplevelser


Anne-Grethe:
Deltog første gang i 2017

Jeg vil gerne fortælle min historie om en af de store oplevelser som jeg “fik” sidste sommer. Jeg begyndte for 5-6 år siden at cykle lidt racercykel, sådan bare for mig selv.

Jeg ville rigtig gerne cykle TDS, men sådan en lang tur troede jeg ikke jeg kunne være med på, jeg havde selvfølgelig deltaget i tøserunden på 112 km, meeen…..så jeg meldte mig IKKE på!

UDSOLGT, ærgerlig jeg skulle jo ha gjort det – efter 14 dage blev jeg bekendt med at der var venteliste og jeg tog mod til mig, ansøgte og kom på!!!

Jeg husker første træning, jeg var spændt – kunne jeg, og min gamle racer overhovedet følge med bare på en trænningstur? Selve opbygningen af trænings forløbet gør at alle kan være med, da vi kører i grupper efter tempo, lørdagstræningen foregik i en dejlig atmosfære, jeg glædede til det blev lørdag – jeg fandt også ud af hvor meget det betyder at kører sammen med andre, jeg fik så mange gode input og tips om hvordan man kører i en gruppe og hjælper hinanden.

Jeg stod stadig på venteliste men trænede med, og glæden blev kæmpestor da jeg ca 1 måned før 1. etape kom med. JU BI hvor var det fedt men samtidig også skræmmende, kunne jeg virkelig holde til at køre 650 km på 4 dage.

Jeg sugede alt til mig, af gode råd om både mig og min cykel, fantastisk opbakning får man fra alle, hvilket gør at man tror på at det lykkes. Endelig op randt dagen:

Fuld af forventning og med masser af gode sommerfugle i maven, startede vi ud på første etape 168 km, lyder skræmmende langt, og det er det også – men jeg havde fået et tip om at dele ruten op i 50 km ad gangen – og på den måde virkede det ikke uoverskueligt, det passede jo lige med depoterne og den service, opmuntring, energi og fantastisk forplejning man får der, gør en i stand til at føle at man kan.

Jeg er utrolig stolt og glad over at have deltaget i TDS, jeg oplevede et fantastisk fællesskab, fik set vores smukke land på de veltiltrette lagte ruter samt været med til at samle penge ind til Cystisk Fibrose – det er virkelig god motivation for mig – det var så fedt at komme i mål og vide at man har været en del af et helt unik set up med masser af gode mennesker som gør alt for at DU kommer godt igennem med en fantastisk følelse i kroppen.

For mig var det fantastisk, at opleve hvilken forskel der er på at køre alene og at køre i en gruppe hvor man hjælper hinanden – det hele bliver bare nemmere!

Ses vi ? Jeg tøver ikke med at tilmelde mig denne gang.


Johnny og Bodil:
Har deltaget hvert år siden starten i 2013

Vi er et par, som har været med på TDS hver gang lige siden første gang. I år bliver så vores 6. gang, hvis alt går vel. Vi cykler ikke på samme hold, men har en fælles oplevelse, som vi ofte taler om.
Man bliver glad i låget – både af cykelmotionen og af det sociale sammenhold.

I modsætning til andre lignende velgørende cykelløb, er man på TDS opdelt i fartgrupper, hvilket gør at man kører på lige fod med dem på sit eget hold. Man skal ikke hjælpes igennem af “de stærke”.

Grupperne er ikke større end at sikkerheden er i top, ca 10 stk pr. hold. Man kommer rundt på holdet og får snakket med alle på holdet, hvilket giver et enormt sammenhold. Til træningerne kører man også opdelt i fart, men her har man mulighed for at møde alle de andre deltagere. Først meget sent får man at vide hvem man skal cykle med på touren og bo på værelse med, så det gælder bare om at skabe kontakter.

Det er et socialt løb hvor nye deltagere skal tages godt imod og vi vil hellere tale med et nyt medlem end dem vi kender i forvejen, så det føles rart at være ny. Os der har kørt mange gange ved jo, hvor meget det betyder at være en del af denne gruppe. Efter dagens etape hygger man først med sit eget hold, men til aftensmaden og senere blander man sig med andre. Desuden sover man på værelse med nogle fra andre hold.

Mit motto er, at man skal ikke køre hurtigere end man kan snakke og nyde naturen. Vi skal jo ikke nå noget andet end at hygge os, når vi kommer frem, så det kan vi ligeså godt også gøre, mens vi cykler. Det gør det meget lettere at overkomme de mange km.

Hjælperteamet er SÅ dedikeret, at det er en sand fornøjelse at komme frem til næste depot. De gør alt for, at vi skal ha det godt. Nogle deltagere prioriterer mest “det store ta´selv bord” , andre at få hjælp til at komme af cyklen, andre at få lidt massage i nakken eller bare en stol at sidde på. Når holdene lejligheds vis mødes ved depoterne får vi også en lille snak med hinanden.
Arrangørerne og ruteplanlæggerne gør et stort stykke arbejde med at finde de smukkeste og sikreste ruter og flot beliggende depoter.

Ikke at forglemme. Vi cykler for en god sag. Igen i år får Cystisk fibrose en sum penge, så det giver endnu mere mening at cykle med. De er meget engageret i TDS og er en lille forening, som er lykkelige for vores bidrag. Desuden støtter de os under turen.

Bidraget kommer fra vores sponsorer, som gør mere og mere til, at vi kan videregive penge til Cystisk fibrose foreningen. Sponsorerne bliver vist frem på vores tøj, og vi er stolte af at vise det frem i vores klub og rundt om i verden på ferier og i div. cykelkredse, hvor vi høster stor anerkendelse.

650 km på 3½ dag – det er jo ½ Rynkeby. Og så det er bare rundt om Sjælland. Desuden er det praktisk at man ender der, hvor man starter.

Det handler ikke om at komme først i mål, men at man har haft en god tour.


René:
Har deltaget de seneste 3 år og er far til Adam, som lider af Cystisk Fibrose sygdommen

Jeg har kørt med tour de Sjælland 3 gange og alle gange har været en god oplevelse.

De støtter cystisk fibrose, som min søn lider af og det var grunden til, at jeg i første omgang satte mig på cyklen og kørte 600 km. Det var en flot tur, som var godt planlagt, uden alt for meget trafik og store veje, så man fik hurtigt fornemmelsen af, at der var brugt megen tid på ruterne.

Allerede under fællestræningerne og møder fandt jeg ud af, at der var plads til alle på Tour de Sjælland. Vi venter på hinanden og støtter i dårlige tider og sammenhold er en stor til af touren.

I år skal jeg forhåbentlig køre mit 4. Tour de Sjælland og jeg glæder mig allerede til 4 super gode dage, med hygge, regn, bakker, godt humør og super depoter.

Hånden på hjertet så er de folk, som er hjælpere, styregruppen osv. nogle rigtige gode mennesker, som laver et kæmpe stykke arbejde for at vi som ryttere bare skal cykle og spise og sove ?

Til sidst vil jeg lige sige, at når man vender tilbage til Jyderup, bliver man ramt af glæde og tårer, mennesker der hepper os det sidste stykke hjem – en uforglemmelig oplevelse.


Michael:
Har været leder af hjælperteamet siden starten i 2013


At være hjælper på Tour de Sjælland kom som lidt af en tilfældighed, da de engagerede og energiske personer ville starte løbet op det første år. Jeg kunne ikke cykle med, men min uddannelse som kok måtte kunne bruges til at servicere de cyklende. Og så har jeg været med hvert år siden.

At være hjælper for dette cykelhold, er planlægning, indkøb, kørsel, lange dage, hårdt arbejde, servicering og en enorm glæde og tilfredsstillelse. Vi sørger for, at rytterne kan komme til nogle gode depoter og få fyldt deres egne depoter op. Vi oplever ryttere, der kommer på depot eller i mål efter dagens etape, være trætte, måske våde og kolde og godt udbrændte, der pludselig liver op, når der bliver sørget for lidt at drikke, måske lidt varm kaffe, et tæppe rundt om skulderen eller noget salt og sødt.

Vi oplever de små sejre for den enkelte rytter, der har gennemført dagens etape trods modgang. Vi får en snak med rytterne i løbet af dagen. Vi oplever ikke selve ruterne og hvad der sker derude, men alligevel ved vi meget om, hvad der er foregået i løbet af dagen. At opleve det sammenhold, der er imellem rytterne. At opleve den glæde rytterne udviser, når de kan se depoterne og kan se, vi alle sammen står parat, klapper dem i mål. At have glæden ved, at tidligere deltagere dukker op på depotet for at få en lille snak.

At opleve det sammenhold, vi har i hjælperteamet, hvor alle byder ind med det, de har at byde ind med. At være en del af følelsen, at vi har været med at gøre en forskel. En forskel for rytterne, men også en forskel for de familiemedlemmer, der besøger depoterne og en forskel for det gode formål. Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at også alle hjælpere står med en klump i halsen, når rytterne kommer til endeligt mål og når checken bliver overrakt. Vi er alle sammen brugte, men på den gode måde.

Jeg kan ikke forestille mig en juni måned uden at skulle være en del af dette fantastiske arrangement, med gamle som nye ryttere – og glæder mig til at være på plads for 6. år i træk.


Hans:
Medlem af styregruppen. Har deltaget siden starten i 2013

I 2013 havde jeg aldrig cyklet over 20 km. Min form var ringe og jeg havde kun stiftet lidt kendskab til spinning. Jeg var 53 år, og i risikogruppen for livsstilssygdomme. Der skulle gøres noget. Så jeg tog udfordringen og meldte mig til TDS. Jeg skal indrømme at jeg følte mig noget usikker, nervøs og meget presset da fællestræningen begyndte. Men der var nogle ildsjæle iblandt arrangørerne der motiverede, hjalp, støttede og bare var der for os nybegyndere.
Efter 3 måneders træning gennemførte jeg de 650 km, var meget stolt, glad, bevæget, i bedre form, havde mødt nogle nye venner, og fundet mig en ny hobby. Alt i alt en win win situation. Det var en fantastisk oplevelse.

For mit vedkommende er det nu 6. gang jeg skal deltage i TDS. Jeg har de sidste 4 år været en del af en meget engageret styregruppe, der bruger megen fritid på at arrangere et anderledes og helt fantastisk motions cykelløb, hvor der er plads til alle, og hvor der lægges stor vægt på både det sportslige og det sociale. Vi har I den periode jeg har været med støttet op om Cystisk Fibrose Foreningen og har igennem årene opnået et fantastisk samarbejde.

Vi har af hensyn til det sociale samvær, hyggen og sikkerheden besluttet at vi ”kun” vil være 75 deltagere hvert år. Vi har opnået at skabe et fantastisk cykelløb, hvor der er plads til alle. Vi har fastholdt konceptet, og har i dag opnået at skabe et succesfyldt og velfungerende cykelløb, hvor halvdelen af deltagerne har været med flere gange, og den anden halvdel er med første gang. Førstegangs deltagerne spreder sig meget i både alder og fysisk form.

Vi har et hjælperteam bestående af 10 personer, der som styregruppen arbejder frivilligt. Alle hjælpere er super engageret, yder en fantastisk indsats, laver de lækreste depoter og motiverer i den grad alle ryttere.

Jeg motiveres til mit frivillige arbejde i styregruppen af følgende årsager:

  • At se hvordan alle nye deltagere uden stor erfaring udvikler sig sportsligt og se den glæde de opnår ved at gennemføre.
  • At se hvordan nye deltagere i superform nyder det sociale samvær med ligestillede og alligevel udfordres sportsligt.
  • At se gensynsglæden når alle tidligere ryttere, hjælpere og arrangører i TDS mødes igen til en ny sæson.
    At se hvordan alle hygger sig sammen uanset alder, fysisk form og køn.
  • At være med til at støtte op om Cystisk Fibrose og deres arbejde.
  • At se opbagningen fra CF`s medlemmer der møder op når vi cykler.
  • At forene socialt ansvarlighed, sportslige udfordringer og socialt samvær.
  • At være med til at træne andre, råde, vejlede og motivere andre motionister og fremme motionslivet i lokalområdet.
  • Jeg udvikles stadig sportsligt.
  • Jeg udvider mit netværk og får nye gode venskaber.
  • Jeg motiveres ved at TDS vokser i kendskab inden for cykelmotionssporten.