Tour de Sjælland 2018

Tour de Sjælland 2018 blev afviklet fra 13. – 16. juni…
Det første af de seks hold blev sendt afsted fra Jyderup Hallen kl. 8.00 på dagens 168 km lange etape, der gik ad små hyggelige veje til første overnatning i Skælskør.

Efter fire dage og 650 km i sadlen rundt på Sjælland ankom holdene til Jyderup Centret lørdag over middag og alle deltagere kørte derefter samlet gennem den flagsmykkede by til festlig afslutning på Jyderup stadion.

Se videoklippet fra TV Øst herunder og se flere TV-indslag fra turen her.

Tour de Sjælland kunne i 2018 overdrage 150.000 kr. til Cystisk Fibrose Foreningen…
Styregruppen for Tour de Sjælland kunne i 2018 overrække en check på 150.000 kr. til Cystisk Fibrose Foreningens arbejde for at hjælpe børn og voksne til et længere og bedre liv.

Efter overrækkelsen skulle det årlige fællesfoto med deltagere og hjælperteam tages og traditionen tro kom “vores maskot” Adam på 3 år, som har Cystisk Fibrose, med på billedet.